|
|
|
|
|
|
| VIS KURV |
0 vare(r) i kurven |
| I alt |
0,00 DKK |
|
|
GUIDE Hvad skal du vælge ? Her kan du se vores guide til valg af den rigtige musik til den rigtige klasse. Vi giver også nogle gode tips og tricks. Tempo / BPM (Beat per minute) Hastigheden på musikken er essentiel. Det er den som er med til at styre intensitet og samtidig også vigtig i forhold til sikke træning. Beat per minute er hvor mange rytmeslag musikken slår på et minut. Svær Koreografi Lavere hastighed for at sikre sikker træning, men derfor er udførelsen af øvelserne vigtige for så høj intensitet som muligt. Svær koreografi kræver øvet deltagere og derfor behøver man ikke gå i "slowmotion" blot man udfører øvelserne korrekt. Nem Koreografi Nem koreografi gør det nemt at sætte hastigheden op og samtidig bevare en sikker træning. Så hvad er hurtigt ? Langsom : 95 til 115 BPM (Beat per minute) Mellem : 115 til 138 BPM (Beat per minute) Hurtig : 138 til 160 BPM (Beat per minute) Hvilken hastighed til hvilke timer ? Langsom : Streetdance, Funk, Mind & Body, Yoga, Pilates med videre. Mellem - i den lave ende af hastighedsgruppen eller pitch lidt ned : Godt til Styrke og Toningshold, Push, Bodyfit med mere. Mellem - i den høje ende af hastighedsgruppen eller pich lidt op : Godt til Step, Aerobic, Puls, Zumba, Latin med mere. Hurtig : High energy aerobic, Zumba, Puls, Step med simpel koreografi eller hvor deltagerne er teknisk dygtige. Alle grupper passer til Spinning, Indoor Cycling eller Bodybike Pitch På alle vores CD afspillere er der Pitch, således man kan justere hastigheden/tempoet op og ned til den klasse man gennemfører. 32 Counts En serie består typisk af 3 til 4 blokke. En blok består af 4 gange 8 takter - altså 32 takter. Ved at musikken er mixet således der hele tiden komme en ny omgang 32 takter gør, at du som Instruktør har nemmere ved at få musikken til at passe til din serie. Klimax rulninger En klimax rulning er optakten til den ny "1" (etter). En "1" (etter) er den første takt i en 32 takter rutine - der hvor din serie eller blok starter igen. Dels er det vigtigt denne "1" (etter) er tydelig og dels giver det deltagerne lyst til at give sig lidt ekstra, hvis musikken bygger sig på - intensiverer - hvor du samtidig kan motivere deltagerne verbalt - inden klimax - fuld knald på een gang mere....... Musik anlæg Mixer Mixeren skal være nem at bruge. Ikke for mange knapper til at forvirre. Gerne udtag til MP3 afspiller - og gerne på fronten. Mixeren skal kunne justere musikken i bas og diskant. Typisk giver bassen ekstra tydelig rytme, hvor diskanten giver mere tydelig tekst. Skru aldrig for højt op da det kan give høreskader. Forstærker Størrelsen på en forstærker hænger sammen med størrelsen på lokalet. Anlægget lyder bedst, hvis der er lidt overkapasitet. Højtalere Højtalerne skal have en klar diskant og en ordentlig bas enhed. Til de fleste sale vil 12" være at foretrække, men mindre kan gøre det. Det er bedst de hænger på væggen og rette mod instruktøren. Så giver det bedst lyd og Instruktøren kan tydelig høre kvaliteten samt højde niveauet. Vi har både vægbeslag og gulvstandere. CD afspiller Det vigtigste er driftsikkerhed og pitch control. Alle CD afspillere er stort set ens at bruge. Trådløs mikrofon Du skal bruge mikrofon. Dels fordi dine deltagere bedre kan høre dig og dels at du ikke slider unødigt på din stemme. Man kan få nogle meget dyre headset, men disse er ikke meget bedre end dem vi sælger. Lyden er den samme og hvis man husker at tørre dem af for sved efter hver time, kan de hold i lang tid. Den trådløse modtager skal være med "deversity", hvilket betyder at modtageren har 2 modtage kanaler. Det er en fordel når man bevæger sig rundt i salen - modtageren tager altid den kanal med bedst modtager evner. Vores headset leveres i plast boks. Rack Rack er vigtigt fordi det ser pænere ud, det er nemmere at bruge og der er ikke ledninger der ligger og flyder. Desuden er der samling på udstyret. Anlægget skal kunne monteres i en højde, således instruktøren ikke behøver at bukke sig for meget eller eksempelvis træde af cyklen for at betjene anlægge. Vi har forskellige muligheder. |
|
|
|
|
|
|
Fitness Sound ApS CVR: 30803248 T: 29 39 09 79 M: kontakt@fitness-sound.dk
|
|
|